Grusom Akt II

Vejle Kunstmuseum, dokumentationsværket Grusom Akt II på
gruppeudstillingen HEX – billedets magt, 4. okt – 2. apr 2018 
http://www.vejlemuseerne.dk/exhibition/hex-billedets-magt

Lydcollage i kande på udstillingen. Klippet af Kasper Vang.
https://soundcloud.com/molly_haslund/grusom-akt-ii-lyd-i-kande

Grusom Akt II er et nyt værk af Molly Haslund, skabt gennem bearbejdning af dokumentationsmateriale og beretninger fra kunstnerens stedsspecifikke performance Grusom Akt, som foregik på Roskilde Kloster i 2013. Den daværende performance fandt sted i forbindelse med Haslunds udstilling Rock Around the World på Museet for Samtidskunst i Roskilde.

Grusom Akt II består af et samsurium af materialer som fotografi, lyd, håndskrevne beretninger, objekter fra performancen; en porcelænskande ombygget til højtaler og en stor granitsten med inskriptionen ”Rock Around the World”.

Grusom Akt II
I installationen ses billeder af Molly Haslund iført et gråt jakkesæt i færd med at trille en stor sten rundt i en mudret cirkel, hvorledes den samme sten afvaskes, inskriptionen på den rene sten, samt billeder af en ung kvinde i sort påklædning, der spiller violin i en ring tegnet på jorden. Installationens billedmateriale udgøres af rekonstruerede fotografier og snapshots fremskaffet fra det publikum, der var til stede under Grusom Akt i 2013.

Udover billederne er kanden og den indgraverede sten, som begge optræder på billederne til stede. Kanden er nu ombygget til en højtaler og fra dens indre høres en 9-årig beskuers genfortællingen af Grusom akt samt indsamlede lyde fra den oprindelige performance. På væggen hænger desuden et håndskrevet dokument med erindringer om performances forløb fra en anden, ældre beskuer. Fortællingen om hvad der er fandt sted, er baseret på de besøgendes hukommelse og personlige oplevelse.

Disse materialer, medier og tidsligheder flyder sammen i en fælles rekonstruktion af performancen på klosteret i 2013. Installationen skaber i kraft af sin bearbejdning og karakter af assemblage en ny fortælling og dermed også et nyt værk.

Grusom Akt, 2013
Grusom Akt, der ligger til grund for Grusom Akt II, var en immersiv performance af Molly Haslund og bestod af en instrueret omvisning udført af forvalteren af Roskilde Kloster.

Det første, der mødte de besøgende ved indgangen til Roskilde kloster, var værket Balkon. Som det fremgår af titlen, var skulpturen en balkon bygget af træ i 190 cm højde, med adgang fra klosterstien og den lille offentlige park, som støder op til klosteret. Fra balkonen var det muligt at få et sjældent syn ud over klosteret og dets tilhørende have, og Balkon gav således visuel adgang til det ellers indelukkede kloster. På opfordring fra en performer blev beskuerne inviteret til at klatre over balkonens kant og ned på den anden side i Klosterhaven, og således begyndte performancen Grusom akt.

Efter de besøgende først havde forceret klosterhavens omsluttende hæk, begyndte klosterforvalterens rundvisning. På rundvisningen fortalte han om klosterets historie og de mange kvindeskæbner, der havde udspillet sig her og i resten af Danmark på samme tid. Fortællingsforløbet under omvisningen var hæftet til fysiske objekter. Central i disse fortællinger var historien om den adelige Christence Kruckow, der i 1621 som ca 60 årig henrettedes for hekseri ved halshugning som følge af en inkvisition igangsat af Christian IV. Kruckow havde aldrig sat sine ben på Roskilde kloster, men hendes historie og hendes sjæl kom i følge klosterforvalteren til klosteret fra Odense Adelige Jomfrukloster med Nakkebølletæppet, et fornemt stykke håndværk fra 1600-tallet. Tæppet bærer våbenskjoldene fra den familie, hos hvilken Kruckow havde tilbragt hele sin ungdom. Og det var selvsamme familie, som påbegyndte den hekseproces, der resulterede i de første heksebeskyldninger mod Christence Kruckow.

Som et led i denne rundvisning, førtes de besøgende ud i skoven til den centrale performance udført af Molly Haslund. Her var hun allerede i færd med at trille en stor, tung sten, på størrelse med et hoved, rundt i en dyb, mudret, rille i skovbunden. Denne performance kulminerede med at Haslund trillede stenen ind i midten, hvor hun vaskede den ren med vand fra en hvid porcelænskande. Vandet afslørede en inskription i stenen: ”Rock Around the World”, hvorefter kunstneren rejste sig og forsvandt ind i mørket. Lyden af musik ledte de besøgende videre til en ung kvinde, der spillede violin i en cirkel ridset ned i jorden. Rundvisningen endte i haven, hvor den begyndte. Blot var værket Balkon, som de besøgende have forceret ved entreen til haven, forsvundet. De besøgende måtte nu finde en anden vej ud. Fra klosteret var vejen til stationen markeret med kridtcirkler.

Performancen med sit forløb af fortællinger, Molly Haslunds handling i skoven og inskriptionen på stenen skal ses som en hommage og en hilsen til Christence Kruckow og de kvinder, der havde deres skæbne i Roskildes Adelige Jomfrukloster.

Repræsentation og dokumentation
Grusom Akt II er en bearbejdning af de spor, som begivenheden satte fysisk og i de medvirkendes hukommelse. Gennem performancen fortaltes historier med afsæt i fysiske objekter. Ligeledes ser vi i Grusom Akt II, hvordan en historie konstrueres af forskellige udsagn og objekter, som var præsente i den foregående performance.

Den grusomme akt, som udgør værkets titel, kan her referere til de tragiske, indespærrede kvindeskæbner på Roskilde kloster eller den brutale henrettelse af Christence Kruckow. Men titlen kan også pege på den grusomme handling, der ligger i repræsentationen og historiekonstruktionens natur. Repræsentation af en begivenhed, i dette tilfælde en performance, vil aldrig være fyldestgørende for, hvad der i virkeligheden foregik, og repræsentationen står nu tilbage som et enkelt glimt, et genfærd, af hvad som i virkeligheden fandt sted. I en genfortælling ligger således altid en omfortælling, og i arbejdet med dokumentationen ligger derfor også friheden til at skabe et nyt billede og dermed en ny virkelighed, på godt og ondt.

Den konstruktion af fortælling, som her finder sted med Grusom Akt II, kan således også ses som en kommentar til den historieskrivning, som altid har fundet sted på vegne af kvinder, som de internerede adelige jomfruer, senere tilkomne sjæle i Roskilde kloster og historiens hekse, som vi her præsenteres for med fortællingen om Christence Kruckow skæbne.
 

Støttet af Statens Kunstfond
Jonas Normann Photography

 

Den håndskrevne tekst om Cruel Act skrevet af et ældre publikum:

2. januar 2013
Grusom Akt fandt sted 14. december med start fra et plateau eller en balkon som Molly havde bygget over hækken, som indhegner klostret og klosterhaven i Roskilde.
Vi var ca. 45 inklusive 6 børn, der mødtes kl. 15.30 ved balkonen. Molly var der ikke. En afventende stemning i det kolde vejr. Det blæste osse lidt. Måske lidt usikkerhed på hvad der skulle ske. Der var tre mænd i arbejdstøj og en pige klædt i en sort victoriansk  kjole, som skilte sig lidt ud. Hun annoncerede på engelsk med accent da klokken var lidt over 15.30, at nu var det meningen at vi alle skulle forcere balkonen og hækken, kravle op på plateauet, nyde udsigten ind mod klostret , og så kravle ned på klostrets plæne. Lidt usikre gik vi i gang. Det var svært. En decideret stige var der ikke. Heller ikke en trappe,

II
men der var skruet et par bjælker på , - vandret- så det var muligt at kravle op. På den anden side, der hvor vi skulle kravle ned, var der kun een bjælke til at træde på. Børn og gamle og andre betænkte sig. Nogle var ganske ængstelige, men to af de arbejdsklædte mænd tilbød at hjælpe og -stod parat til at hjælpe: Det var nu temmelig svært alligevel, og mange fik knubs på de skarpkantede bjælker; Ja en lille 50-årig mand trimlede ned, og tabte pung og briller.
Da vi alle var nede på græsset var vi godt bekendte med hinanden oven på strabadserne. Kloster-forvalteren ankom og præsenterede sig, og bad os nu følge ham og slutte godt op i rask tempo, for der var meget vi skulle nå at se og høre. Han markerede sig allerede dér, som en kompetent og spændende fortæller.

III
Inde på klostret var der eventyrligt flot. Højloftede små og store sale og værelser. Et rent museum med utallige fantastiske malerier, møbler, lysestager og porcelæn, og tekstiler helt til bage til 1700. Undervejs op ad den brede tæppebelagte trappe gjorde inspektøren holdt 3 gange og fortalte engageret og malende med udgangspunkt i billeder og andre genstande. Først om hvordan det havde været at være nonne. For nogles vedkommende fra da de var helt unge, 13 år til, ja livet ud. Et liv bestående af bønner og åndelig fordybelse. Han fortalte det lille skydeskår som var i ydermuren rundt om klostrets område, hvor nonnerne en gang i mellem blev ført hen, så de en stund kunne beskue det almindelige liv. Ved næste repos hørte vi om personificerede hekseprocesser, om tortur og heksebrænding. Vi blev ført ind i et rum længere inde i klostret. Her trak

IV
inspektøren et lysbeskyttende gardin fra, som dækkede en stor glasmontre der fyldte halvdelen af væggen og et meget fint, broderet tæppe fra slutningen af 1500-tallet, kom til syne. Tæppet var oprindeligt en gave fra Odense Adelige Jomfrukloster. De broderede våbenskjolde på tæppet viste sig at referere til en grusom historie om en adelig jomfru Christence Kruckow, som af flere omgange blev anklaget for hekseri og også flere gange, som forvalteren udtrykte det, ”kom under pinligt forhør”, som i vore dage betyder tortur. Hun endte sit liv med at blive halshugget. Forvalteren fortalte at Christence, det vil sige, indikerede at hendes sjæl endnu var tilstede omkring klostret, ligesom tilfældet også var med mange af de andre kvinder der gennem tiderne havde levet deres liv på klostret.

V
Vi frøs stadigvæk selv om vi havde været indendørs i en rum tid, og da vi efter de grufulde, meget levendegjorte fortællinger blev lukket udenfor gennem en dør der førte ud til klostrets baghave var vejret blevet værre. Støvregn, blæst og kulde. I de 20 minutter vi havde været inde, var det blevet mørkt.
Klosterinspektøren ledte os 30-40 meter ned til en skov-og moselignende lund hvor der var lavt krat og høje, dystre, ret-stammede træer.Vi kunne jo ikke se ret meget, men fulgte blindt inspektøren i langsomt tempo, og kunne mærke at jorden var fugtig og svuppet.
Snart så vi eet eller andet bevæge sig i em lille åbning mellem træerne. Nu frøs vi meget. Det vi så bevæge sig viste sig at være Molly, som iført gråt jakkesæt med opsmøgede ærmer skubbede og trillede en stor tilsyneladende tung sten eller jordklump i en cirkel på omkring 4 meter i diameter.

VI
”Her har vi så Molly”: sagde klosterinspektøren. ”Hun triller en sten rundt som hun fandt da hun gravede huller i jorden til bjælkerne inder opsætningen af balkonen, som i kravlede over før”
Molly kravlede skiftevis på hænder og fødder og skubbede stenen eundt i cirklen i indtil flere omgange. Efterhånden som vore øjne vænnede sig til mørket fremkom et tydeligt, sort, cirkelrundt spor i skovbundens efterårsløv i stenens bane. Som om hun havde skubbet stenen rundt i en uendelighed. Molly var nærmest i eet med den tunge sten.
Vi frøs nu meget, og var musestille. Ingen forlod pladsen. Jeg tror at det at vi selv frøs, og at Molly med sit tynde tøj og sine opsmøgede ærmer og mudrede våde hænder måtte fryse meget mere, gjorde os lamslåede og solidariske.

VII
Efter mange, mange omgange tegnedes cirklen helt tydeligt, og Molly halvejs trillede og bar stenen ind og placerede den på højkant i cirklens midtpunkt. Stenen havde nærmest størrelse og form af et stort hoved. Hun hentede en hvid kande og en hvid spand med vand, en børste og en klud, som hun stillede udenfor cirklen. Klumpen, som nu viste sig at være en granitsten, blev nu vasket og skyllet i flere hold vand. Klosterinspektøren udleverede diskret små lommelygter til os så vi nærmere kunne se cirkel-sporet og granitstenen hvor de indgraverede ord ”Rock around the world” kom til syne under afvaskningen. Vi lyste på stenen. Molly rejste sig, trådte ud af cirklen og forsvandt ud i mørket. Tonerne fra en violin ledte nu vores opmærksomhed lidt længere ind i skoven, hvor en høj pige, pigen i den sorte victorianske kjole spillede violin, mens vi passerede forbi.

VIII
Vi gik forunderede, stadigvæk stille, langsomt bagefter kloster-inspektøren ud fra det våde område i klosterhaven og befandt os pludselig på den plæne, vi fra balkonen var kravlet, faldet og hoppet ned på.
Klosterforvalteren peger mod hækken, hvor vi kom ind over balkonen og siger ” Så, nu er skafottet (Balkonen) væk”. ”Tak for i aften”.

Ja. Balkonen er pist væk. Det virkede som trolddom. Den var der ikke. Måske følte vi os et øjeblik lidt bestjålede. Og så –sivede vi langsomt væk i små grupper ud af klostrets port til fortovet og gaderne hvor hvide cirkler havde tegnet sig og fulgte, eller ledte og tilbage til stationen, mens de blev mere og mere visket ud af regnen.