Sjippesøjle 2005
SJIPPESØJLE 2006
2013 MFSK Museet for Samtidskunst, Roskilde, del af soloudstilling ROCK AROUND THE WORLD
2005 Kelvin Grove Park, Glasgow
I Koordinationsmodeller arbejder Molly Haslund med publikumsdeltagelse i en serie modificerede legeredskaber, som udfordrer deltagerne. Velkendte redskaber som sjippetorv og gynger integreres i forskellige former for redskabssystemer, hvor koordination og samspil de enkelte deltagere imellem er afgørende. Ikke alene udfordres den enkelte deltagers motorik, men hele gruppen af deltageres bevægelser skal koordineres og spille sammen for at systemerne i koordinationsmodellerne virker. Når dette lykkes opstår en fælles rytme og bevægelse, som løfter legeredskaberne fra en fri leg til komplicerede samarbejdsmoduler, hvor enkeltindivid og fællesskab er betinget af hinanden.
ROCK AROUND THE WORLD
MFSK Museet for Samtidskunst Roskilde
21 september – 15 december 2013
''Det er helt klart ideer om individ og fællesskab der bliver prøvet af - men det er jo ikke leg på en 'ud-i-naturen-måde'. Det er ikke nogen Rudolf Steiner-ide, selvom alt er placeret i mere eller mindre grønne dele af Roskilde og placeret så de blender ind, så er det ikke blød natur man møder, der er noget totalitært og diktatorisk og konstrueret over genstandene og en, hvad skal man sige, lidt påstået social demokratisk ekstrem tankegang indbygget i dem, i funktionen og i tvangen, i den direkte funktions-diktion. Det er ideer, vi kender meget meget vel fra andre sammenhænge: fra designhistorien, brugsgenstande, fra institutioner, fra frikvarterer, fra matematiktimer, fra gymnastiktimerne i Jylland i 70erne, hvis man har været der… Men mine ting er dikterende i et rum hvor du kan bruge den her 'tvang' til hvad du vil, og endda blive høj af den. Der er ingen leder som udgangspunkt og så opstår der tit noget som jeg ikke helt ved, hvad er… en slags svimlende eufori, noget kaotisk i og med at man begiver sig ud i det …''
''Nogle af tingene er mere vovede og farlige, og andre kan nærmest ikke kan lade sig gøre, de er svære at få til at fungere. Med sjippetovene skal man danne team og øve sig længe, før det begynder at ligne det man optimalt kan forestille sig. Det mulige møde og muligheden for fællesskabet er helt klart centralt, men tiden hvor man forestiller sig, hvad der kan ske er ligeså vigtig. Der er ret lang vej før den optimale brug af genstandene opnås, med mindre man er heldig at være der på det helt rigtige tidspunkt med de helt rigtige mennesker, eller arrangerer en hel masse for at netop det skal ske. Så selve forestillingen om hvordan tingene kan bruges på optimal vis og om fællesskabet er ligeså central og vigtig.''
''Sjippetovene, og hinkeruden og gyngerne, har aldrig været vist sammen før. De er alle lavet til vidt forskellige udstillings-
sammenhænge gennem de sidste ti år. At de ikke står alene gør dem endnu mere integrerede, det er helt klart noget andet når de præsenteres som en serie hvis indbyrdes forhold forstærker de enkelte udsagn.''
''Alle værkerne forholder sig på et aktivt plan til forestillinger om muligheder og begrænsninger for fysiske, kontemplative, individuelle, mentale eller sociale rum. De har det sociale som mulighed, men der er også en ensom og endda ond side som også meget hurtigt viser sig eller løber løbsk. Det er paradoksalt, for værkerne indbyder sådan set til begge dele, og man bestemmer selv hvad man vil have ud af dem, og hvor langt man vil gå. Altså, der er et clash mellem det man ser, mellem forestillingen om brugen af de her ting og det der faktisk sker, det tingene faktisk er.''
Uddrag fra interview af Anne K Iversen September 2013
Støttet af Statens Kunstfond
Foto Matilde Haaning, Ekspress.